søndag den 22. januar 2017

Vi prøver noget nyt... Dejtboxen // We are trying something new... The Datebox 'Dejtboxen'

De sidste par måneder har vi prøvet lidt forskellige abonnements boxe. 

Vi har været forbi glossy box, hvilket var en stor skuffelse.
Så købte jeg et par Loot Crates til manden i huset. Det var godt nok fedt. Desværre har temaerne ikke været interessante siden november. Så vi holder pause med dem.

I stedet har jeg købt et 3 mdr's abonnement hos Dejtboxen. En box der ikke kun er til mig, men også min bedre halvdel. Super fed idé synes jeg!

Januars tema er en trænings date. 
Der er både lækre cremer, små hemmelige kærlighedopgaver til begge parter, et trænings'date'spil og forslag til træningsøvelser for par. Super spændende box.
Så nu må vi se hvilken hyggelig date vi kan få ud af den.

Jeg er fan..






torsdag den 22. december 2016

Årets favorit juletræspynt // This years favorite christmas tree decorations

I år pyntede mine 2 piger helt selv vores juletræ. De valgte selv kugler og farver og satte dem så flot på. De var så stolte over hvor fint det blev. 




Blandt alle de farvede kugler var også et par skatte. Lidt pynt jeg sætter ekstra meget pris på.

Især det hjemmelavede pynt fra pigerne er jeg særligt glad for. 



torsdag den 8. december 2016

Julehæklerier til julebordet // Christmas crochet for our christmas table

Jeg har det flotteste og smukkeste stel med guldkant fra min farmor. Jeg knuselsker det virkelig. 

Men en ting jeg ikke havde var nogle serviet ringe eller holdere der passede til, 
som også passede til julen.

Så jeg greb min hæklenål og lidt garn og snart var disse lavet. 
Jeg er virkelig glad for resultatet.




Opskrift har jeg desværre ikke, da det er lavet i fri fantasi. Men er de ikke skønne?? :)




God Jul...



torsdag den 1. december 2016

Årlig tur til Vellingeblomman // Our annual trip to Vellingeblomman

Hvert år i starten af December kører vi en tur til Vellingeblomman, syd for Malmö. Det er blevet en fast juletradition for vores familie og julen er bare ikke det samme uden. 

År efter år har de den flotteste juleudstilling, for både børn og voksne. Smukke julesager man kan købe, nisser der kan bevæge sig, levende æsler og får og julemusik i højtalerne.
Det er magisk og vidunderligt (og gratis at se)...







torsdag den 14. april 2016

Fødselsdags køb // Birthday haul


Lige om et lidt fylder mine piger 5 og 8. Det er slet ikke til at forstå de bliver så store. Tiden flyver afsted, men vi flyver heldigvis med. Det måtte dog gerne gå bare en smule langsommere.

I forbindelse med deres fødselsdage vil de gerne have pyntet op i et bestemt (farve)tema. Så jeg har været i gang med at finde lidt, købe lidt hist og pist og også lave lidt selv.

Det har været helt umuligt at finde noget kagepynt med Paw Patrol, den serie er de ret vilde med begge 2. Så der har jeg selv været igang med lim, tandstikkere, karton og Paw Patrol billeder. 


Nu kan festen bare komme an. Vi er så klar i pink og lilla!!







torsdag den 24. marts 2016

Påsken 2016 // Easter 2016

Mine piger elsker påsken. 
De elsker farverne og de elsker byens træer der bliver fyldt med farverige fjer. 
De elsker at der hopper en påskehare forbi haven påskesøndag og de elsker at de også får et fint påskeæg af os. 
Mest af alt så elsker de at vi har tid til at nyde hinanden. 
Tid til at hygge, være kreative og spille spil, besøge familie og spise påskefrokost.

I pigernes påskeæg i år var der et lille pony venskabsarmbånd, en slikkepind, en mini mentos, en pez pakke, en havfrue Filly pony og en lille pose Gomy viskelæder figurer.

Påskeharen kom med æg fyldt med 1 kroner. Normalt ville der også have været et par guldmønter, men vi holder chokoladen lidt væk pga den stores laktoseintolerance.

Vi har grint, leget og lavet påskekreativiteter. Især var kartoffeltrykket et hit hos tøserne. Den store på 7 lavede selv et par af kartoflerne. Ret sejt! ;)

Glædelig påske herfra.




torsdag den 10. marts 2016

Klar til Påsken // Ready for Easter

Vellinge Blomman har hvert år en særudstilling ved halloween og til jul. Og naturligvis har de også en særudstilling til påske. I år var temaet vist eventyr. 
Det er en kæmpe oplevelse for både børn og voksne. Vi glæder os altid til at komme derhen og se hvad de nu har fundet på at lave. Det er bestemt et besøg værd (og så koster det intet at se).


Her er det Prince Charming på den hvide hest



Snehvide og de 7 små dværge



Rødhætte der besøger Bedstemor (Ulven)



De 3 små grise og deres huse af halm, pinde og mursten.



Hans og Grethe foran pandekage'ægge'huset